Journalistuddannelsen på SDU

Hvis jeg var en fod, var journalistuddannelsen min hose.

Indrømmet, det er ikke noget normalt studie. Folk sover på luftmadrasser i kælderen, arbejder 52 timer i døgnet og tvangsstopper fire daglige aviser ind i hovedet. Alt sammen frivilligt. Men de gør det, fordi der brænder en ild i dem. Fordi de har lyst.

Og selv om det til tider brænder på og folk brænder ud, så er det en meget inspirerende stemning at studere i. Vi er blevet tæsket gennem nyhedstrekanter, vinkler, rørende radio og pivfrækt farve-fjernsyn.

Da jeg startede på studiet i 2003, var det med en spirende forventning i maven, men ærlig talt ikke den fjerneste anelse om, hvad der ventede. Hvis jeg kigger i bakspejlet nu, kan jeg se en handlekraftig ung mand, der hellere vil ramme ved siden af end slet ikke at ramme. Derfor trådte jeg nogle gange ved siden af, men jeg ser fejl som en mulighed for at lære og har en stålsat ambition om at blive bedre.

Det er et privilegium at gøre sin hobby til sin levevej, og jeg takker ydmygt for muligheden.

Tilbage til CV