Journalist på Nyhedsavisen

Da det danske mediemarked pludselig eksploderede med en flodbølge af gratisaviser og islandske investorer med spenderbusker uden seler, blev jeg ramt af nogle journalistiske granatsplinter og ansat på Nyhedsavisen.

Jeg skrev til avisen, til nettet og til deres nyhedsbureau, og der er én sætning, der kan opsummere hele min tid derude langt væk fra storbyen gemt væk i noget, der lignede en nedlagt badmintonhal. Det blev kort. Både de ting jeg skrev, på grund af formatet, men også min ansættelse derude. Alt var kort.

Desværre. For det indtryk jeg da nåede at få under neglene, var, at det er et sjovt sted. Der var en, der over den lækre frokostbuffet, hviskede mig i øret, at gennemsnitsalderen derude er omkring de 28 år. Så kan man selv regne ud, hvordan firmafestene var.

Hvorfor stoppede jeg så derude? Fordi P3 ringede og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at lave radiostatire. Og den var simpelthen for svær at sige nej til.

Tilbage til CV