Home
I starten var der intet... Hvem, hvad, hvor Curriculum Vitae Rasmus' samlede værker Skriv, ring, kom

 



Skotland

Lige efter gymnasiet fik jeg et af de slags tilbud, man bare ikke må sige nej til. Jeg blev inviteret til Skotland og fik mulighed for at gro lidt hår på brystet efter den beskyttede skolegang hjemme i vante omgivelser.

Skotland blev en øjenåbner for mig. Folk med begrænsede muligheder, både økonomisk og uddannelsesmæssigt, kæmpede med sammenbidte tænder for at skabe en hverdag. Og det selvom livet ikke altid behandlede dem hverken pænt eller retfærdigt. Men de beholdte altid deres stolthed, og det beundrer jeg dem for.

Min dagligdag var delt i to. Pædagogmedhjælper i et lille nursery-home om dagen og videre til en italiensk/fish n' chips restaurant om aftenen. Ja, jeg havde heller ikke set den kombination før. Men det fungerede fint. Det skotske folk er sært, men ikke mindst fantastisk. Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det her, men jeg savner deres fællessange.

Det var utrolig lærerigt at blive indlemmet i den skotske hverdag, og har helt sikkert givet mig et par andre briller at se på verden med.

At jeg samtidig boede hos en kendt fodboldspiller gjorde heller ikke oplevelsen mindre spændende. Det gav naturligvis et lidt andet perspektiv, at jeg boede, hvor jeg boede, og det var fascinerende at opleve både fordele og ulemper ved kendislivet.


Tilbage til CV Tilbage til CV


 
 
Rasmus Kramer Schou - 40 89 40 87