Home
I starten var der intet... Hvem, hvad, hvor Curriculum Vitae Rasmus' samlede værker Skriv, ring, kom

 



Springgymnastik

Jeg har altid været god til at lave krumspring. Det kunne man da ligeså godt udnytte, tænkte min mor og far, da jeg var seks år. Dagen efter blev jeg sat af i Rungsted Skoles gymnastiksal i en lidt for stor T-shirt og et par lidt for små shorts.

Siden blev det til otte års flik-flak, saltomortaler og dobbeltskruer rundt om i diverse idrætshaller i hele Danmark. Og såmænd også to Danmarsmesterskaber for hold.

Det er en fed fornemmelse at have total kontrol over kroppen. Knap så fed at have næsten total kontrol.

Specielt ikke når man hænger fire meter oppe i luften. Det giver nogle knubs, men samtidig lærer man at være fokuseret på nuet og lukke alt andet ude.

I dag bliver springteknikken holdt ved lige, ved hver lejlighed der byder sig. Specielt i svømmehaler hvor vipperne gør mit liv usikkert.

Kontrollen over kroppen er faldet en smule, men underholdningsværdien er omvendt steget en hel del.

Tilbage til CV Tilbage til CV


 
 
Rasmus Kramer Schou - 40 89 40 87
En side tilbageHop til top