Sproglig student

Gymnasietiden er jo magisk. Og tragisk på mange måder. Mit 2.G år var ihvertfald.

For at være helt præcis, så var det min frisure eller mangel på samme der gjorde udslaget. Det har jo en ret synlig konsekvens, når man ikke bliver klippet i to år. Og når så hormonerne forvandler ansigtet til et virvar af tagl og acne, så er vi ude i noget, som er forbudt for børn.

Ja, jeg var grim og jeg var tilmed forvirret. Og på den måde tror jeg ikke, jeg skiller mig synderligt ud fra den danske mængde. Man er jo skrøbelig som bare pokker i den alder, selvom man opfører sig som om hele verden ligger for ens fødder.

Det er også i den alder, man kan finde pejlemærker for ens liv, hvis man er opmærksom og kigger godt efter. Jeg fandt mit i dansktimerne. Helt præcist i skrivningen. Og jeg kan takke vores dansklærer Bo Reinholdt for det. Han tillod kreativitet og skæve indfaldsvinkler. Jeg elskede at skrive. Vi var et perfekt match.


Tilbage til CV